Gråsten Slot og Slotshave set fra luften

Gråsten Slot og Slotshave

Gråsten Slot og Slotshave ligger smukt omgivet af den sønderjyske natur med skov og sø. Slottet er fra 1759 og er efterfølgeren for flere slotte, som har ligget på stedet siden 1500-tallet.

Gråsten Slots historie kan inddeles i tre epoker, hvor den første knytter sig til den grevelige Ahlefeldtslægt, den mellemste til hertugerne af Augustenborg og den seneste til Kongehuset.

Sommerresidens

Gråsten Slot blev gennem mange år brugt af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid. Dronning Ingrid benyttede hvert år slottet som sommerresidens til sin død i november 2000, og også i dag benyttes slottet af den kongelige familie som sommerslot.

Den rigt udsmykkede slotskirke er den eneste del af slottet, som er tilgængelig for publikum. Slottet kan dog nydes udefra på en spadseretur i slotshaven, så længe kongefamilien ikke holder til på slottet.

Blomsterpragt

Gråsten Slotshave er en engelsk inspireret romantisk landskabshave, der i sommerhalvåret kan fremvise en overdådig blomsterpragt.

Til top Udskriv Send side Sidst redigeret 16-01-2008
Slots- og Ejendomsstyrelsen . Løngangstræde 21 . 1468 København K . Tlf. 33 92 63 00 . Fax 33 93 17 16 . sesmail@ses.dk
EAN-nr. 5798000014008 . CVR-nr. 58182516
Få siden læst op på www.adgangforalle.dk