Billede af Sønderborg Slot

Sønderborg Slot

Sønderborg Slots historie formodes at gå helt tilbage til 1158, hvor det skal være grundlagt af Valdemar den Store som fæstningstårn. Gennem århundreder er slottet blevet ud- og ombygget, men i 1964-73 blev det restaureret og ført tilbage til den barokskikkelse, som slottet blev tildelt af Frederik IV i 1720’erne.

Midt i 1500-tallet, under Christian III, blev borgen ændret og udbygget til et firfløjet slot. Efter krigen i 1864 blev landsdelen og slottet tysk. Ved genforeningen i 1920 erhvervede den danske stat slottet, der kom til at rumme et museum for den sønderjyske historie.

Udstillinger og lokalhistoriske samlinger

Museet på Sønderborg Slot rummer lokalhistoriske samlinger fra middelalderen til nutiden, med hovedvægt på de slesvigske krige 1848-50 og 1864. Desuden viser museet udstillinger om søfart, tekstiler, håndværk og kunsthåndværk og besidder en mindre kunstsamling med værker af fremtrædende sønderjyske malere gennem tiden.

Det oprindelige voldanlæg omkring slottet blev i 1970’erne gjort synligt i haveanlægget.

Til top Udskriv Send side Sidst redigeret 20-06-2008
Slots- og Ejendomsstyrelsen . Løngangstræde 21 . 1468 København K . Tlf. 33 92 63 00 . Fax 33 93 17 16 . sesmail@ses.dk
EAN-nr. 5798000014008 . CVR-nr. 58182516
Få siden læst op på www.adgangforalle.dk