Plæne med blomster

Kontaktgrupper

Der ligger mange forskellige hensyn bag Slots- og Ejendomsstyrelsens arbejde med at pleje, udvikle og nyttiggøre de haver, som styrelsen forvalter. Dette kræver til stadighed en åben diskussion og afvejning af de forskellige hensyn. Det er derfor Slots- og Ejendomsstyrelsens ønske, at lokale myndigheder, organisationer og brugere skal have mulighed for at indgå i en dialog om drift, udvikling og benyttelse af styrelsens større anlæg. Denne dialog skal bl.a. ske i kontaktgrupper.

Hvad er en kontaktgruppe?

Kontaktgrupperne er primært et dialogforum, hvor udveksling af idéer og synspunkter er centrale. På kontaktgruppens møder kan forskellige emner drøftes, styrelsen kan orientere om aktuelle emner og planlagte tiltag og gruppens medlemmer kan stille spørgsmål og fremsætte forslag. Kontaktgruppens rolle er vejledende.

Hvor findes kontaktgrupperne?

I foråret 2006 oprettede Slots- og Ejendomsstyrelsen den første kontaktgruppe i Frederiksberg Have/Søndermarken. I oktober 2006 kom kontaktgruppen i Bernstorff Slotshave til. Afsættet til begge kontaktgrupper blev taget ved en offentlig præsentation af de udviklingsplaner som Slots- og Ejendomsstyrelsen har udarbejdet for haverne. Erfaringerne fra de to kontaktgrupper skal danne grundlag for en vurdering af en eventuel etablering af kontaktgrupper i flere af styrelsens større haver.

Kontaktgruppens sammensætning

Kontaktgruppen bør højst have 20 medlemmer udover styrelsens repræsentation og ad-hoc-deltagere. Medlemmerne af kontaktgruppen skal have lokal tilknytning.

Slots- og Ejendomsstyrelsens slotsgartner eller landskabsarkitekten ved den enkelte have er formand og styrelsen fungerer som sekretariat for kontaktgruppen.

Følgende organisationer og myndigheder tilbydes repræsentation med hvert et medlem:

  • Friluftsrådet
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Kommunen

Andre medlemmer kan være:

  • Ældreråd
  • Erhvervsråd eller turistorganisationer
  • Kulturmiljørådet
  • Invalideorganisationerne
  • Danmarks Idræts-Forbund
  • Andre organisations-, forenings-, og myndighedsrepræsentanter
  • Spejderorganisationerne
  • Havens faste lokale brugere og arrangører
  • Andre brugere eller interessenter
  • Enkeltpersoner udpeget af Slots- og Ejendomsstyrelsen
Til top Udskriv Send side Sidst redigeret 14-06-2007
Slots- og Ejendomsstyrelsen . Løngangstræde 21 . 1468 København K . Tlf. 33 92 63 00 . Fax 33 93 17 16 . sesmail@ses.dk
EAN-nr. 5798000014008 . CVR-nr. 58182516
Få siden læst op på www.adgangforalle.dk