Slots- og Ejendomsstyrelsens kontorejendomsportefølje
Slots- og Ejendomsstyrelsens kontorejendomsportefølje består af en række forskelligartede bygninger fordelt over hele landet. En del af bygningerne ligger i dag i Københavnsområdet og huser centraladministrationens institutioner. Der er tale om såvel fredede kulturhistoriske bygninger som moderne kontorhuse.
Politiet og domstolene
I 2005 fik SES desuden overdraget Domstolsstyrelsens bygninger og 1. januar 2007 implementeres politiets bygninger i styrelsens portefølje. Overtagelsen af disse bygninger har medført en væsentlig forøgelse af den samlede bygningsvolumen samt en større geografisk spredning af bygningerne.
Porteføljestrategi
SES skal opfylde statslige lokalebehov ved at tilvejebringe kontorlokaler, der lever op til statsinstitutionernes ønsker og behov. Endvidere indtænkes et langsigtet perspektiv, og der tages hensyn til, hvad der på længere sigt og samlet for staten vil være den bedste løsning, herunder for eksempel lokalisering i knudepunkter. SES skal derfor have den rette ejendomsportefølje i form af ejendomme, som lever op til statsinstitutionernes behov og ønsker på kort og lang sigt.
|
 |
 |
 |
Sidst redigeret 25-09-2007
|
|