Medarbejdere

Visioner og personalepolitisk målsætning

Slots- og Ejendomsstyrelsen vil være en fremtrædende kulturformidler og den førende leverandør af ejendomsservice til staten. Vi skal derfor være en lønsom statsvirksomhed og en attraktiv arbejdsplads, som:

  • er kunde- og kvalitetsbevidst på alle områder
  • kan skabe optimale fysiske rammer for statslige institutioner i hele landet
  • kan levere totalløsninger af ejendomsservice
  • kreativt kan sikre og fremme kulturhistoriske værdier i vore bygnings- og haveanlæg

Vores mål, visioner og strategier afspejles i personalepolitikken, der skal sikre medarbejderne brede og indholdsrige jobs og gode udviklingsmuligheder. På den måde får vi den bedst mulige opgavevaretagelse for styrelsen.

Vores medarbejdere og den viden, de besidder, er styrelsens vigtigste ressource. Personalepolitikken skal derfor sikre, at der løbende sker en tilpasning mellem de udefrakommende krav til opgavevaretagelsen, og medarbejdernes muligheder for at opnå de bedst mulige arbejds- og udviklingsvilkår.

Ansættelse af medarbejdere

Vi ønsker at ansætte de bedst kvalificerede medarbejdere til at varetage styrelsens aktuelle og fremtidige arbejdsopgaver.

Vi anvender både intern og ekstern rekruttering ved besættelse af ledige stillinger. Alle ledige stillinger slås op internt i de relevante enheder.

Gennem intern rekruttering søger vi at udvikle og fastholde allerede ansatte medarbejderes potentiale, samtidig med at motivationen og mobiliteten styrkes.

Hent vores Personalepolitik (pdf)

Til top Udskriv Send side Sidst redigeret 19-06-2008
Slots- og Ejendomsstyrelsen . Løngangstræde 21 . 1468 København K . Tlf. 33 92 63 00 . Fax 33 93 17 16 . sesmail@ses.dk
EAN-nr. 5798000014008 . CVR-nr. 58182516
Få siden læst op på www.adgangforalle.dk