
Hyppige spørgsmål
Behandler I uopfordrede ansøgninger?
Vi besvarer altid uopfordrede ansøgninger, men da vi skal slå alle vores ledige stillinger op, henviser vi til at man ser efter vores stillingsopslag på vores egen hjemmeside samt på jobportaler på internettet. Herudover anvendes forskellige medier afhængigt af stillingstype.
Hvilke uddannelsesretninger har I oftest brug for hos jer?
Vi er en bredt sammensat medarbejdergruppe, hvilket betyder, at vi søger medarbejdere indenfor mange forskellige fagområder såsom jurister, økonomer, kontoruddannede, vagtfunktionærer, telefonister, arkitekter og gartnere.
Hvad skal jeg lægge vægt på i min ansøgning til Slots- og Ejendomsstyrelsen?
Vi lægger vægt på, at din ansøgning er præcis, struktureret og velformuleret. Derudover ser vi på, hvorfor du søger netop den pågældende stilling og hvilke erfaringer/uddannelsesbaggrund, du har.
Vær opmærksom på, at en ansøgning skal rumme et minimum af konkrete oplysninger, for at du kommer i betragtning til det job, du er interesseret i. Dit navn, din adresse og dit telefonnummer skal fremgå klart, og dine eksamenspapirer og andre relevante dokumenter skal vedlægges ansøgningen.
Får jeg mit eget kontor?
Nej, det gør du ikke, for her i Slots- og Ejendomsstyrelsen sidder vi i aktivitetsbaseret arbejdsmiljø - også kendt som Nye Måder at arbejde på. Det betyder, at vi har afskaffet celle-kontorerne. Vi sidder nu i projektgrupper, når der er behov for det eller i baser i vores åbne miljøer.
Hvad får jeg i løn?
Vi lønner efter overenskomst samt kvalifikationer. Herudover gør vi i høj grad brug af resultatløn på alle niveauer i styrelsen.
Spørgsmål i øvrigt
Hvis du har yderligere spørgsmål angående job hos os, er du meget velkommen til at kontakte fuldmægtig Klaus Holst Johansen på tlf. 33 92 65 81 eller admininstrativ medarbejder Tanja Kaas på tlf. 33 92 77 76. Du kan også sende en mail til personale@ses.dk
|
 |
 |
 |
Sidst redigeret 19-06-2008
|
|