Billede af Slotsholmsgade 12

Krav til lejer

Her kan du læse om de krav, som statsinstitutioner jf. energicirkulæret skal leve op til i de kommende år. Hvis du vil læse mere om energibesparende initiativer, kan du læse teksten om Slots- og Ejendomsstyrelsens konkrete spareforslag

Energieffektive løsninger

For at være i stand til at reducere institutionens samlede energiforbrug skal lejer udvise energieffektiv adfærd og omtanke i den daglige anvendelse af energiforbrugende apparater.

Energimæssige forbedringer

Lejer skal købe energieffektive produkter, som opfylder kravene i Elsparefondens indkøbsvejledning og som er mærket med energimærke A i forhold til den Europæiske Unions energimærkedirektiver.

Klik her og læs mere om Elsparefondens indkøbsvejledning

Energiansvarlig

Alle statsinstitutioner skal udpege en energiansvarlig person, der i samarbejde med en koordinerende energiansvarlig fra de respektive ministerier skal sikre gennemførelsen af energicirkulæret.

Lovpligtig eftersyn

Ny ordning fra 2007, vedr. eftersyn og kontrol af klimaanlæg som den eksisterende ordning om kontrol af oliefyr

Energimærkning

Der skal fra 2006 regelmæssigt foretages energimærkning af ejendomme med et areal på 1000 m2 og derover. Slots- og Ejendomsstyrelsen foranstalter som udgangspunkt dette. Hvis der er indgået en særlig aftale med styrelsen, kan lejer selv foretage dette. Lejere med ansvar for installationer som belysning og IT udstyr, skal gennemføre de rentable energispareforslag, som anbefalet ved energimærkningen med en tilbagebetalingstid på indtil 5 år, indenfor de næste 4 år.

Rapporter

Lejer skal på hjemmesiden synliggøre energimærkningen og evt. udarbejdet energirådgivningsrapport fra energiselskabet.

Indberetning af forbrug

Institutionen skal for hvert finansår indberette oplysninger om institutionens energi (varme og el)- og vandforbrug til Energistyrelsen senest 1 juni.

Synliggørelse af elforbrug

Institutioner med et elforbrug over 100.000 kWh pr. år skal synliggøre deres elforbrug på Elsparefondens hjemmeside www.se-elforbrug.sparel.dk.

A-klubben

Det er en mulighed, at institutionen indgår en samarbejdsaftale med Elsparefonden og bliver medlem af A-klubben, som er for offentlige og private organisationer, der vil gøre en konkret indsats for at gøre miljøet lidt bedre ved at skabe elbesparelser.

Klik her og læs mere om A-klubben

Til top Udskriv Send side Sidst redigeret 21-11-2005
Slots- og Ejendomsstyrelsen . Løngangstræde 21 . 1468 København K . Tlf. 33 92 63 00 . Fax 33 93 17 16 . sesmail@ses.dk
EAN-nr. 5798000014008 . CVR-nr. 58182516
Få siden læst op på www.adgangforalle.dk