Frederik II's Vinkælder kan bruges til middagsselskaber

Lokaleleje på Kronborg

Der er mulighed for at leje Kronborgs unikke rammer i forbindelse med arrangementer – også uden for slottets åbningstid. Ved samme lejlighed fortæller vi lidt om slottet og dets historie, fx på en rundvisning, hvor man kan se ellers aflukkede tårne eller gå på opdagelse i de gruopvækkende kasematter – mulighederne er mange.

Vi kan også arrangere velkomstdrinks på flagbastionen eller i den imponerende Dansesal. I Kongens Kammer eller i hans vinkælder serveres 3-4 retters menuer, og når gæsterne forlader Kronborg giver en fakkelallé langs voldgraven en stemningsfuld afsked.

Brug ansøgningsformularen

Mulighederne for arrangementer er mange. Klik på "Afhold arrangement" i det blå felt øverst til højre. Brug ansøgningsformularen og kryds af, hvis der er et eller flere lokaler, som du kunne være særligt interesseret i. Krydser du ikke noget af, anbefaler vi et rum, som passer til netop dit arrangement.

Velkommen på Kronborg.

 

 

Til top Udskriv Send side Sidst redigeret 19-06-2008
Slots- og Ejendomsstyrelsen . Løngangstræde 21 . 1468 København K . Tlf. 33 92 63 00 . Fax 33 93 17 16 . sesmail@ses.dk
EAN-nr. 5798000014008 . CVR-nr. 58182516
Få siden læst op på www.adgangforalle.dk