Slots- & Ejendomsstyrelsen I Caroline Mathildes og Struensees fodspor  

I Caroline Mathildes
og Struensees fodspor

Trekantsdramaet mellem den psykisk syge konge, Christian 7., hans unge dronning Caroline Mathilde og hendes elsker, livlægen Struensee, er en af danmarkshistoriens mest tragiske og romantiske kærlighedshistorier. Nu kan du komme helt ind på livet af den udødelige fortælling ved hjælp af moderne teknologi.

Caroline Mathilde på mobilen
Slots- og Ejendomsstyrelsen har den 30. september 2007 lanceret et mobilguidehæfte ”I Caroline Mathildes og Struensees fodspor”. Med hæftet i hånden kan du følge sporene fra dronning Caroline Mathilde og livlægen Johann Friedrich Struensee og samtidig opleve det historiske drama via din mobiltelefon. Opkaldet er til almindelig telefontakst og monologerne er indtalt af Søren Spanning og Helene Anja Jensen. Køb mobilguiden her

En digital oplevelse
Du kan også opleve historien digitalt. Her på ses.dk er der mulighed for at lytte til Struensees og Caroline Mathildes fortællinger via computeren, downloade monologerne gratis som MP3-filer og se et udvalg af billederne fra mobilguiden. Der er også adgang til de 9 poster, som er placeret på et oversigtskort over Christiansborg Slot. Det er en digital vandring i historiens tegn.

God fornøjelse!

Oplev den digitale vandring

Forsiden af den trykte guide I Caroline Mathildes og Struensees fodspor