Offentlig-Privat Partnerskab (OPP)Offentlig-Privat Partnerskab er en ny form for udlicitering af offentlige bygge- og anlægsopgaver, hvor bl.a. finansiering, etablering og løbende drift og vedligehold tænkes sammen i ét og samme udbud af et projekt – et OPP-projekt. I et OPP-projekt foretages den væsentlige investering af den private part, og den offentlige part betaler løbende for opgaven, der typisk strækker sig over en længere periode – f.eks. 30 år. Der stilles i højere grad funktionskrav end udførelseskrav til den private part, således at den private part i højere grad end i sædvanlige bygge- og anlægsprojekter får råderum til selv at finde ud af hvordan, de vil sikre, at et byggeri får de aftalte funktioner, og hvordan det efterfølgende drives og vedligeholdes. Forud for et OPP-projekt bør gå en systematisk, økonomisk funderet vurdering og fordeling af risici mellem den offentlige og den private part.
Et middel til effektivisering Det skyldes ikke mindst, at det forventes at give den private part økonomiske incitamenter til at udvikle løsninger, som giver mere og bedre byggeri for pengene, når ansvaret for byggeriet og det efterfølgende vedligehold og fx vagtservice, rengøring, kantinedrift og andre driftsopgaver samles hos den private part. Du kan læse mere om regeringens tanker om OPP i regeringsprogrammet og i Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP). Vejledninger og værktøjer til brug for planlægning og gennemførelse af OPP-projekter findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Læs om OPP-projekter i statsligt byggeri. Læs om Projekt Rigsarkiv - et OPP-projekt.
|
Se ogsåProjekt Rigsarkiv (OPP-projekt) Artiklen "OPP i statsligt bestillerperspektiv: Erfaringerne med Projekt Rigsarkiv" Links
Bekendtgørelse om
Om Offentlig-Privat Partnerskab Publikationen "Staten som bygherre"
|
|||||||||||||||||